Genbrugstræ i Kulturkajen Assens

Et par detaljer fra Kulturkajen i Assens, hvor gammelt træ med masser af historie og patina leveret af @Gentræ, begynder at transformere det forhenværende rådhus om til byens nye bibliotek og kulturhus. Træet på den indvendige infovæg er hentet fra et gammelt skibsværft, der skulle nedrives på havnen. Og trappen er samlet med synlige bolte, som trækker referencer til skibsbyggeri. De maritime referencer formidler således havnens helt afgørende betydning for Assens i byens nye kulturelle centrum – Kulturkajen - hvor nyt møder gammelt og industri møder kultur i detaljeringen.

WE Architecture